ZAZEN ROKU

Zazen Journalerne • Af Tim Pallis

  1 • Den indiske tradition
  2 • Sakyamuni Buddha
  3 • Bodhidharma
  4 • Den 6. patriark Huineng
  5 • Mazu Daoyi
  6 • Motivation
  7 • Tid og sted til at sidde
  8 • Siddestillingen
  9 • Åndedrættet
10 • Den mentale koncentration
11 • Den erfarne sidders begynder indstilling
12 • Bølgerne på det store stille ocean
13 • Sunyata er økosofisk nuvær

Zazen Roku 3 • Bodhidharma

Af Tim Pallis - 2009

Vi springer nu tusind år frem i tiden til omkring 520 i Kina. På det tidspunkt siges det, at en munk ved navn Bodhidharma (trad. 470-543) kom til Kina fra Indien for at viderebringe dharmaen.

Sanskrit ordet dharma har mange betydninger, fordi ordet er blevet brugt i alle Indiens mange religiøse traditioner gennem 3000 år. Det kan betyde "religion" eller det som opretholder eller støtter, hvorfor det tidligt er blevet oversat som "lov".

I buddhismen bruges det på to forskellige måder. Den ene er et udtryk for Buddhas lære, den anden i betydningen "phenomenon", altså som et fænomenologisk eller religionspsykologisk begreb. Den etymologiske betydning går helt tilbage til Veda kulturen og det tidligste indiske skrift Rigveda. Her har vi betydningen "det, der står fast", som f.eks, husets pæle. Det er det, der understøtter.

Ordets tidlige indisk-iranske rod dhar- betyder at fæstne eller at holde. Når jeg bruger Dharmaen i bestemt form, betyder det Buddhanaturen, alle tings egentlige natur eller det universelle bevidsthedsrum, som er bærer af vort bevidsthedsindhold. Man kunne derfor driste sig til at oversætte det med "sandheden".

Portræt af Bodhidharma, 1260-tallet. Af ukendt kunstner.
Opbevares i templet Kōgaku-ji, Kōshū, Yamanashi.

Det, man ved om Bodhidharma, er en legende, men hvad der står fast er, at han er Zen buddhismens grundlægger.

Det japanske ord Zen hedder som sagt chan 禅 på kinesisk og dhyana på sanskrit. Grunden til at denne buddhistiske sekt hedder Chan eller Zen er, at det helt centrale i denne tradition er en spirituel praksis, som hedder zazen 坐禅, hvilket betyder "siddende zen". Zen buddhister sidder, og de sidder længe, mere end nogen anden buddhistisk tradition. Det skal vi komme dybere ind i, når vi har beskæftiget os lidt mere med det historiske grundlag og baggrunden for zazen.

Det er almindeligt antaget, at Bodhidharma var fra Sydindien og ankom til det sydlige Kinas Liang dynasti i år 520. Her mødte han Kejser Wu, som spurgte ham, hvilken fortjeneste han havde sparet sammen ved at støtte buddhismens udbredelse. Til Kejserens forbavselse svarede Bodhidharma: "Ingen fortjeneste!"

Kejseren spurgte da undrende, hvad buddhismens inderste væsen var, og Bodhidharma svarede: "Udstrakt tomhed, intet helligt!"
Disse overraskende svar fik da Kejseren til igen at spørge, hvem Bodhidharma da selv var, og Bodhidharma svarede: "Det ved jeg ikke!" (ingen ved).

Man kan godt forstå, at legenden fortæller, at samtalen derpå ophørte, og at audiensen således var forbi. Bodhidharma tog derpå op i det nordlige Kina til Wei dynastiet (386-534), hvor han satte sig i en klippehule og mediterede i 9 år et sted ved navn Shao-lin.

Denne beskrivelse er hagiografi, en historisk konstruktion, skrevet senere for at skabe belæg for Bodhidharmas usædvanlige personlighed. Der er nemlig ikke historisk belæg for, at Bodhidharma nogensinde mødte Kejser Wu. Han var sikkert heller ikke en kongesøn fra Sydindien, som legenden gerne fortæller. Men af en eller anden grund har man kunnet huske, at Bodhidharma var "en rødskægget og blåøjet barbar". Det har været så særpræget i Kina på den tid, at det nok skal være rigtigt.

Derfor tyder det på, at han i virkeligheden kom til Kina ad Silkevejene, ligesom alle andre buddhistiske munke havde gjort siden det første århundrede, når de fulgte handelskaravanerne fra Særindien ind i Kina. Bodhidharma kom nok fra Øst Turkestan, hvor mange var rødhårede og blåøjede. Måske kunne Bodhidharma være en af de sidste Tokharer, som var et ældgammelt indoeuropæisk folk i Taklamakan området, som forsvandt i 800-tallet eller blev assimileret i de uiguriske muslimske stammer.

Bodhidharma kaldes den 28. indiske patriark i lige linie fra Sakyamuni Buddha med Mahakasyapa som den 1. patriark. Men han betragtes også som den 1. kinesiske patriark i Zen skolen. Selvfølgelig sad Bodhidharma ikke foran en klippevæg i 9 år, men det kan godt være rigtigt, at hans efterfølger, den 2. patriark Huike (487-593), kom til sin erkendelse 9 år efter at Bodhidharma kom til Kina.

En dag sagde Huike til Bodhidharma: "Jeg har ikke ro i sindet! (kan ikke finde mig selv). Bodhidharma svarede: "Vis mig det sind, som ikke har ro, så skal du få fred!" Huike sagde: "Jeg har søgt og søgt, men kan ikke finde det!" Bodhidharma sagde da: "Så har du allerede fundet det!"

Bodhidharma portrætteret som skulptur

Bodhidharma er blevet tillagt følgende vers, som gennem tiden er blevet en slags trosbekendelse i Zen buddhismen:

En særlig formidling udenfor læren (Kyōge betsuden 教外別伝)
Indfør ikke ord og bogstaver (Furyū monji 不立文字)
Udpeg direkte menneskets bevidsthed (Jikishi ninshin 直指人心)
Se naturen og bliv en buddha (Kenshō jōbutsu 見性成仏)

Den bedste hjælp for at komme til denne erkendelse er zazen.
Der siddes meget og længe overalt i de Zen buddhistiske klostre og zendō 禅堂 både i Japan, Korea, Kina, Vietnam og i Vesten. Der er dokumentation for at munkene sad 4 timer dagligt i de kinesiske klostre.

I Japan er det almindeligt, at man derudover praktiserer zazen i en sesshin 接心, 攝心, der varer en uge én gang om måneden, hvor man sidder 10 til 12 timer dagligt og undertiden også hele natten. I Kina og Korea er der tradition for at en sesshin varer 3 måneder. Nogle steder er det ikke tilladt, at man ligger ned om natten, så man må sove i siddende stilling.

Et af de problemer, man møder i sin zazen, når man har praktiseret et stykke tid, er, at man kan have svært ved at holde sig klar og vågen. Buddhismen har meget at gøre med vågenhed, så det er et problem, at man er "on the nod" i zendō 禅堂. Der er en anekdote om Bodhidharma i den forbindelse. Det siges, at han rev øjenlågene af og smed dem på jorden. Der, hvor øjenlågene faldt, spirede en té busk op. Zen munke er kendte for at drikke meget matcha 抹茶. Det er den pulveriserede grønne té, man bruger i té ceremonierne, som er både meget sund og holder én vågen under lang tids zazen.

Bodhidharma bliver altid afbildet i suibokuga 水墨画 tusch maleriet med vildt opspilede øjne og med mundvigene trukket ned. Derfor har han et vredt udseende. Men det er helt forkert at opfatte ham som sur eller vred. I østasiatisk kultur betegner de hængende mundvige blot viljestyrke eller beslutsomhed til at gøre sit bedste.

De små figurer, man ser af Bodhidharma i alle souvenir butikker i Japan, har ofte ikke malet øjne på det hvide øjeæble. Det skal man nemlig selv gøre. Figuren er tilmed rund i bunden, hvilket bevirker, at tumlingen rejser sig op igen, når man vælter ham. Det har alt sammen noget at gøre med at sidde urokkeligt og vågen i sin zazen.

Copyright © 2009 by Tim Pallis
Kortere uddrag fra teksten må citeres med kildeangivelse.

› Til kapitel 4 • Den 6. patriark Huineng
› Til kapitel 2 • Sakyamuni Buddha
› Til sidetoppen