ZAZEN ROKU

Zazen Journalerne • Af Tim Pallis

  1 • Den indiske tradition
  2 • Sakyamuni Buddha
  3 • Bodhidharma
  4 • Den 6. patriark Huineng
  5 • Mazu Daoyi
  6 • Motivation
  7 • Tid og sted til at sidde
  8 • Siddestillingen
  9 • Åndedrættet
10 • Den mentale koncentration
11 • Den erfarne sidders begynder indstilling
12 • Bølgerne på det store stille ocean
13 • Sunyata er økosofisk nuvær

Zazen Roku 13 • Sunyata er økosofisk nuvær

Af Tim Pallis - 2011

Det indiske ord sunyata (jap.: kū 空) oversættes i reglen med "tomhed" eller "tomhedsnatur". Det er en navneform af adjektivet sunya, som betyder "tom". Sunya kommer af roden svi, som betyder "opsvulmet". Når endelsen ta=hed tilføjes, får vi betydningen "hul". Det er meget betydningsfuldt, da bevidstheden i buddhismen er et hulrum fyldt med et bevidsthedsindhold.

Kū - Sunyata

Kū

Sunya er også det indiske ord for tallet "nul", som via arabisk matematik nåede ind i Europas matematik i Middelalderen. Nul er intet, men giver stor betydning til et tal. De fleste religioners mystik siger desuden, at intet er lig med alt. Den Zen buddhistiske cirkel ensō 円相, som er et symbol på bevidsthedsrummet, er i virkeligheden en cirkel uden centrum og omkreds.

Ensō

Sunyata er en betegnelse for en anden måde at se virkeligheden på, end vi normalt har. Vi plejer nemlig at adskille og opdele verden dualistisk og beskrive den med modsatte begreber. Der viser sig her en virkelighed, hvor den enkelte eksistens har en bestemt, uafhængig, indre natur, som adskiller den fra alle andre. Det er en svæversynet måde at opfatte virkeligheden på.

At se virkeligheden som tomhed er derimod at se den nuværende situationstotalitet, som alle enkelte eksistenser indgår i, og som de egentlig talt er identiske med.

Vi kender tomhed bedst fra det berømte sted i Prajnaparamita Hjerte Sutraen, som siger:

Form er tomhed, tomhed er form
Form er ikke adskilt fra tomhed
Tomhed ikke adskilt fra form
Hvad der er form, er netop tomhed
Hvad der er tomhed, er netop form.

Bevidsthedens natur er i sit væsen et klart og åbent rum fyldt med denne virkelighed. Bebreber og tanker er som skyer, der forsvinder i himlens dyb. De opstår af rummet og opløser sig igen i det umådelige bevidsthedsrum. I zazen praksis stiller man ind på bevidsthedsrummet som sådan.

Man kan ikke sige, at det er zazen træningen, som fører til erkendelse af sunyata, fordi vi altid har været denne naturlige tilstand, som sanser og erfarer direkte. Men meditationen er en træning i at være åben som et spejl, at registrere alt og være den rene bevidsthed, hvor vi kan sanse verden, således som den virkelig er.

Vairocana Buddha i Nara

Vairocana Buddha
Tōdai-ji templet i Nara

Vairocana Buddha (jap. Dainichi Nyorai) er i Mahayana buddhismen en personifikation af sunyata. Det er der ikke noget mærkeligt i, for menneskets egentlige natur er netop at kunne se virkeligheden som tomhed. Vairocana Buddha er nuværets situationstotalitet. Derfor kaldes han ofte for den kosmiske eller universelle buddha.

Den store Buddha-hal i Tōdai-ji, Nara

Vairocana Buddha-hallen
Tōdai-ji templet i Nara

Tōdai-ji templet i Nara huser en enorm bronce statue af Dainichi Nyorai. Selve templet er måske verdens største træbygning og Avatamsaka buddhismens hovedsæde i Japan. Avatamsaka (kin. Huayen, jap. Kegon) filosofien har en inddeling af den egentlige virkelighed i 4 dharmadhatu.

Man skal forstå disse 4 inddelinger som én virkelighed og ikke som stadier mod en højere bevidsthed. Denne virkelighed er kun inddelt i 4 forskellige dharmadhatu for anskuelighedens skyld. At se virkeligheden som tomhed er at kunne se virkeligheden som disse 4 dharmadhatu samlet. Selv om man ser virkeligheden som tomhed, betyder det jo ikke, at man har afskaffet den velkendte dualistiske og individualiske synsmåde. Man har blot tilføjet en ny synsvinkel.

1. Eksistensernes dharmadhatu (jap. ji hokkai 事法界).

Dette er den velkendte virkeligheds erfaringsverden, hvor alle eksistenser både de fysiske og de mentale har en bestemmelig eksistens. Det er vort bevidsthedsindhold. Denne virkelighed kan man sammenligne med det at betragte havet som en verden af rullende bølger hver med sin selvstændige eksistens.

2. Bevidsthedsrummets dharmadhatu (jap. ri hokkai 理法界).

Dette er den rene bevidsthed, som man kan erfare i zazen. Tilstanden kan ikke nærmere kvalificeres, fordi der hverken er et bevidsthedsindhold eller en refleksiv bevidsthed, som iagttager sig selv. Det er en situation, hvor krop og sind er faldet væk og har åbenbaret en klar og tom bevidsthed, der er som et stort rundt spejl. Denne gennemsigtige bevidsthedsrummelighed er som at blive ét med det store stille hav, dybt nede under overfladens rullende bølger.

3. Dharmadhatu uden adskillelse mellem eksistenser og bevidsthedsrum (jap. ri ji muge hokkai 理事無礙法界).

I denne måde at opfatte virkeligheden på ses den rene bevidsthed i alle eksistenser. Eksistenserne er ikke forskellige fra bevidshedsrummet. Der er ingen tvedeling af sansning og det sansede, og bevidsthedsrummet er ikke adskilt fra bevidsthedsindholdet. Vor erfaringsverden er ikke længere en omverden, men vor egentlige natur. Det er som at se de rullende bølger som børn af det store stille havs vandmasser.

4. Dharmadhatu uden adskillelse mellem de enkelte eksistenser
(jap. ji ji muge hokkai 事々無礙法界).

Her ser vi den velkendte virkeligheds erfaringsverden, men med en ny bevidsthed, som man kunne kalde et økosofisk nuvær. Det er at opfatte alle eksistenser i nuværets situationstotalitet, hvor alle ting er gensidigt afhængige af alle andre ting. Alle eksistenser afspejler alle andre eksistenser og er selv afspejlet i alle andre eksistenser. De bevarer helt og fuldt deres individuelle særpræg, skønt deres identitet nu også omfatter resten af den oplevede virkeligheds eksistenser.

Ingen eksistens kan længere opfattes som autonom eller uafhængig af alt andet på en sådan måde, at enhver eksistens netop er de indbyrdes samvirkende relationer i den sammenvævede helhed. Ligesom de rullende bølger er manifestationer af det samme vand og bevæger sig på havets overflade, hvor de alle er individuelt forskellige fra hverandre, således er alle eksistenser manifestationer i bevidsthedsrummets helhed og fungerer i indbyrdes samklang.

At forstå hvad tomhed er, er at forstå, hvad der er alle tings egentlige natur, eller hvad den egentlige virkelighed er. Det er også at forstå, hvad bevidsthedsrummet er, og at komme til afklaring med hensyn til sin eksistentielle identitet. Ordet tomhed har imidlertid en kedelig klang, fordi man nemt kommer til at associere det med et dødt materielt intet i stedet for en levende spirituel fylde, som er identisk med alle ting. Sunyata (jap. kū) er således vort sande væsen (jap. honshin 本心).
Det er også den enkelte eksistens' forunderlige sameksistens med andre eksistenser.

Tomhed betyder "tom for autonomi" eller "tom for sig selv". Alle eksistenser kan siges at være tomme for en uafhængig og selvgyldig identitet. Intet menneske og ingen ting har en fra alt andet uafhængig og adskilt eksistens. Sunyata betyder således også, at alle ting er dybt betinget af alle andre eksistenser og vor bevidsthedstilstand. En hvilken som helst eksistens finder sin identitet som en afspejling i andre eksistenser.

Den enkelte tings individualitet er ikke nok i sig selv, men finder sig selv i sameksistens med noget andet. Hver ting har selvfølgelig en unik individuel eksistens, men det er ikke dens identitet. Dens identitet afhænger af vor bevidsthed, som ikke adskiller den fra nuværets situationstotalitet. Sunyata trækker derfor tæppet væk under enhver forudfattet mening om, hvem man er som person, eller hvad virkeligheden synes at være. Vi burde have øjnene åbne for at se alle ting som eksisterende i vort universelle bevidsthedsrum, der af natur er et tomrum, som afspejler alt, hvad der viser sig, men i sig selv er helt tomt. Sunyata defineres i reglen ved at sige, at der ikke findes noget, som har en egen natur. Dermed menes, at intet er nok i sig selv eller blot sig selv som ting eller individ adskilt fra alt andet.

At alt er tomt betyder derfor, at enhver ting inddrager resten af verden i sin identitet, fordi den ikke er noget i sig selv eller har en egen natur. Det betyder, at dette stykke papir, som jeg her skriver på, ikke er adskilt fra de finske skove, regnen som falder der, solen der skinner og hele det økologiske system, samt de mennesker og maskiner, som producerer papir af træmasse. Derfor siger man, at papiret er tomt.

Vairocana Buddha
Bjergtemplet Fengxian i Longmen, Vestkina
Tang-perioden, 618-907

Copyright © 2011 by Tim Pallis
Kortere uddrag fra teksten må citeres med kildeangivelse.

› Til kapitel 1 • Den indiske tradition
› Til kapitel 12 • Bølgerne på det store stille ocean
› Til sidetoppen