ZAZEN ROKU

Zazen Journalerne • Af Tim Pallis

  1 • Den indiske tradition
  2 • Sakyamuni Buddha
  3 • Bodhidharma
  4 • Den 6. patriark Huineng
  5 • Mazu Daoyi
  6 • Motivation
  7 • Tid og sted til at sidde
  8 • Siddestillingen
  9 • Åndedrættet
10 • Den mentale koncentration
11 • Den erfarne sidders begynder indstilling
12 • Bølgerne på det store stille ocean
13 • Sunyata er økosofisk nuvær

Zazen Roku 6 • Motivation

Af Tim Pallis - 2010

Det er desværre ikke mange, som føler sig tiltrukket af zazen. Selv om nogle har læst om Zen, Zen kultur og Zen æstetik, og selv om andre dyrker japansk kampsport (budō 武道), té ceremoni (chanoyu 茶の湯), blomster arrangement (ikebana 生け花), eller japansk havekultur, er det meget få, som ser den spirituelle vej, som gennem århundreder er blevet inspireret af Zen buddhismen.

Selv de, der har fundet det erkendelsesmæssigt opløftende at læse om Zens visdom, og som godt ved, at man ikke kan komme i dybden med sine Zen studier uden at praktisere zazen, gør det ikke. Der skal en ganske særlig motivation til at begynde at sidde. Det skal føles som en nødvendighed i ens liv for overhovedet at komme videre med det og for at overvinde sine mentale, følelsesmæssige og eksistentielle problemer. Det bedste er naturligvis at være bidt af en gal søgen efter at opdage sin egentlige natur og realisere den.

1: Leder efter oksen ...

De Ti Oksehyrde Billeder, 1:
"Leder efter oksen ... "
Malet af Tenshō Shūbun (1414-1463)

Zen træning har ikke noget med psykologi, terapi eller filosofi at gøre. Alligevel har livslang praksis af zazen netop noget at gøre med ens mentale, emotionelle og eksistentielle menneskeliv. Hvis man praktiserer zazen i årevis, sker der lidt efter lidt en afklaring af ens liv og de problemer og mangelsygdomme, som vi alle er betinget af.

Zen har i høj grad noget med befrielse at gøre. Derfor skal motivationen til at praktisere zazen bunde i en tro på, at ens befrielse er mulig og nødvendig for at kunne leve det liv, man gerne vil. Vi er alle forskellige, så det kan være alt muligt, man ønsker at blive befriet for. Buddhismen er ensbetydende med de 4 ædle sandheder, som beskriver en vej ud i friheden.

De fire ædle sandheder (catuhsatya) er følgende:

Sandheden om kvalen (duhkha-satya)
Sandheden om kvalens opståen (samudaya-satya)
Sandheden om kvalens ophør (nirodha-satya)
Sandheden om vejen (marga-satya)

Der er en kval, men ingen der lider
Der er en årsag, men ingen forårsager
Der er et ophør af kval, men ingen erfarer det
Der er en vej, men ingen er på vej

For at gøre en lang historie kort, så er den vej, der tales om, zazen.
Ud af de få, der er motiverede til at prøve at lære zazen, er det endnu færre som seriøst bliver ved med at praktisere. Det er fordi, det tager mange timers zazen at komme ind i en praksis, så man derved opdager, at den vej er uforlignelig. Man må selv erfare, at man er på rette vej, dvs. man må have så god en introduktion og så megen tålmodighed, at man så hurtigt som muligt opdager, hvor tilfredsstillende zazen er. Det er en sjælden vare.

2: Bemærker fodspor ...

De Ti Oksehyrde Billeder, 2:
"Bemærker fodspor ... "
Malet af Tenshō Shūbun (1414-1463)

De fleste falder fra efter nogle få timers zazen, fordi resultaterne ikke viser sig lige med det samme, og ubehaget ved at sidde helt ubevægelig er så stort, at man ikke synes, det er umagen værd. De enkelte, der bliver tilbage bevæger sig langsomt hen mod en sesshin, hvor man sidder 10 timer dagligt i 7 dage. Her har man endelig chancen for at blive så "hooked" på zazen, at det inspirerer til at fortsætte resten af livet. Da jeg for 40 år siden mødte min første Zen mester og begyndte at sidde, lovede jeg mig selv at sidde mindst en time hver dag resten af livet. Det har jeg overholdt.

Hen ad vejen finder man ud af, at zazen ikke gør én til et bedre menneske. Måske bliver man lidt venligere og mere tålmodig. Buddhas oplysning eller "den store vækkelse" er ikke noget, som på nogen måde kan opnås personligt. Der er intet "jeg" eller "selv" eller "mig" som erkender eller bliver oplyst. Der er heller intet specielt helligt ved den, som har opdaget sin egentlige natur. Men der er hen ad vejen en mere og mere klar bevidsthed om det vigtige ved de 4 bodhisattva løfter, som man måske reciterer hver dag før eller efter zazen.

SHI GU SAI GAN MON

De fire løfter (pranidhana) er følgende:

Levende væsner er ikke afgrænselige
Lover at befri dem.

Mentale og emotionelle hindringer er ikke svækkede
Lover at afvise dem.

Dørene til dharmaen kan ikke tælles
Lover at kende dem.

Buddhas vej er uforlignelig
Lover at gennemføre den.

De fleste oversættelser af denne tekst siger: "Jeg lover ..."
Dette har jeg undgået ved at slette det personlige pronomen "jeg". Alligevel fremtræder teksten som et personligt løfte. Det kan være udmærket i begyndelsen af ens zazen praksis. Men for den, som er mere erfaren, lyder det noget indbildsk, fordi der så ikke tages hensyn til den nådegave, Buddhismen har at tilbyde. Derfor vil jeg foretrække, at løfterne udtrykkes i gerundiv form, dvs. en passivform af verbet, der fungerer som et adjektiv, og som udtrykker, at noget bør ske.

Gerundiv defineres som en passiv fremtids tillægsmåde (futurum participium passiv). Noget skal eller bør gøres; det er det, som bør finde sted. En eksaminand er én, som skal eksamineres. En konfirmand er én, som skal konfirmeres. En konfirmant derimod er én, som bekræfter, hvorimod konfirmanden bekræftes. Det har stor betydning teologisk set, for konfirmanten bekræfter selv sin dåbspagt, mens konfirmandens dåbspagt bekræftes af Gud. Og det er den rette forståelse.

Hvem eller hvad er det så i Buddhismen, som f.eks. lover at befri alle levende væsner. Det er Amitabha (jap. Amida 阿弥陀) Buddha, som også kaldes Amitayus. Amitabha betyder "det ubegrænsede liv", og Amitayus betyder "det ubegrænsede lys". Man forestiller sig, at Amida Buddha befinder sig i "det vestlige paradis Sukhavati" (jap. Jōdō 杖道), som ikke er et sted, men en bevidsthedstilstand.

Jōdō er derfor et udtryk for, at i menneskets egentlige natur er visdom og medfølelse to sider af samme natur. Amidas løfter er så omfattende og så radikale, at Nirvana* ikke kan blive ét med Samsara** (jf. noterne nedenfor) i et menneskes liv, før alle levende væsner er befriet. De fire løfter (pranidhana) skal derfor oversættes som følger:

Levende væsner er ikke afgrænselige
De bør befris

Mentale og emotionelle hindringer er ikke svækkede
De bør afvises

Dørene til dharmaen kan ikke tælles
De bør kendes

Buddhas vej er uforlignelig
Den bør gennemføres

Hvornår bliver disse fire løfter realiseret i et menneskes liv? Det bliver de i og med erkendelsen af vor egentlige natur og det livslange arbejde med at assimilere denne erkendelse i hvert øjeblik af ens liv. Det er en bevidst, vågen og alt inddragende erkendelse, som ser ind i det evige nus virkelighed.

Erkendelsen af vor egentlige natur er en opdagelse, som enten er pludselig, eller som lidt efter lidt forstås. Den pludselige erkendelse er begyndelsen til at integrere denne erkendelse i ens liv. Den gradvise forståelse tager års praksis, indtil det bliver helt klart for en, hvad det egentlig drejer sig om.

Løfterne er allerede realiseret, men dette er meget svært at forstå. Amida Buddhas løfter er en udstråling af ethvert levende væsens buddhanatur og skal ikke skabes på ny, idet de altid har været virkeliggjort fra evighed til evighed. Det gælder for os om at opdage, hvad det betyder. Det sker gennem Zen praksis, enten ved en pludselig erkendelse eller gradvist. Vi bliver gennem vor praksis lidt efter lidt bevidste om de løfter, som Amida Buddha allerede har opfyldt.

• • • • •
* Nirvana er et sanskrit ord, som betyder "ingen blæsende vind", dvs. der er ingen til at puste til ilden. Ordets rod va- (na) betyder at puste. Det, at der ingen er til at puste til ilden (i overført betydning), er ren fryd og lyksalighed, fordi det er en ubetinget bevidsthed (skt. Asankhata). Denne bevidsthedstilstand nås ved en erkendelse af vor egentlige natur.

** Samsara er et sanskrit ord, som betyder "at flyde af sted", dvs. at flyde med strømmen. I livets "jammerdal", som er uvidenhed og lidelse, er der ingen erkendelse af Nirvana.

Copyright © 2010 by Tim Pallis
Kortere uddrag fra teksten må citeres med kildeangivelse.

› Til kapitel 7 • Tid og sted til at sidde
› Til kapitel 5 • Mazu Daoyi
› Til sidetoppen